Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejdsskoler i distriktet

For eleverne på Ølsted skole, er Løsning Skole den naturlige fortsættelse af skoleforløbet efter 6.klasse. Ølsted skole arbejder derfor tæt sammen i netværk med Øster Snede Skole og Løsning Skole. I netværket har vi fokus på det faglige, det personlige og det sociale for vores elever.

Det er vigtigt for os, at vores elever får kendskab til hinanden på tværs af de tre samarbejdsskoler. Vi tror på, at et godt netværk mellem eleverne gør overgangen fra 6. til 7. klasse mere tryg. Vi påbegynder derfor dette samarbejde allerede i begyndelsen af mellemtrinnet med samarbejdsdage for 4. og 5. klasse. I 6. klasse intensiveres det sociale samarbejde, når skolestarten på Løsning Skole nærmer sig. I foråret i 6.klasse inviterer Løsning Skole til forældre-elevmøder.
 
Herudover indgår ledelserne på de tre skoler også i et tæt netværkssamarbejde. De mødes flere gange i løbet af skoleåret for at planlægge og koordinere den fælles indsats, der er for alle elever i føde-modtage samarbejdet.